Søstrup Andelsmejeri 
Når mejeriet kører for fuld damp, er der oplevelser for alle sanser. Varmen i kedelrummet, duften af mælk, smagen af den friske ”gammeldags” kærnemælk, synet og lyden af mælkejungerne og de gamle maskiner og sidst, men ikke mindst, mejeristerne, der altid er beredvillige til at svare på spørgsmål.
 |
 |
 |
| Søstrup Andelsmejeri |
Næste års brændeforbrug |
Keddelpasser |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
Mejeriet blev grundlagt på andelsbasis i 1892 af 74 landmænd med tilsammen 476 køer, der producerede ca. ½ mill. liter mælk om året. Mejeriet blev moderniseret ved en ombygning i 1929. Da det blev lukket i 1968 – i takt med dansk mejeribrugs udvikling – var den årlige mælkemængde ca. 2 mill. liter, der blev lavet til smør. Skummetmælken blev returneret til landmændene.
Mejeribygningen blev flyttet til Andelslandsbyen i 1992. Der er dog tale om en delvis kopi, hvor kampestensfundamentet, tilkørselsramperne ”perronerne”, den 18 m høje skorsten og de store smedejernsvinduer er originale. Indermurene er opført af sten fra det oprindelige byggeri. Det ydre murværk er lavet efter de originale tegninger, men der er brugt nye materialer.
Mejeriet er monteret med gamle maskiner, som er samlet fra forskellige dele af landet, idet de oprindelige maskiner blev solgt, da mejeriet blev nedlagt.
Når mejeriet er i drift i dag, typisk i weekenderne – leveres 400 liter mælk fra en nærliggende landmand. Men først skal fyrbøderen have fyret op under dampkedlen med brænde, så der kan produceres damp til dampmaskinen. Fra dampmaskinen føres energien gennem hele mejeribygningen via en lang aksel med remtræk til alle maskinerne, så disse nu drives rundt.
Mælken ankommer lørdag morgen til mejeriet på andelslandsbyens gamle lastbil, der afleverer mælkejungerne på perronen. Herefter bliver mælken vejet og pumpet til pasteuriseringsapparatet, hvor mælken opvarmes til 85°C – en temperatur, der nøje kontrolleres, så de færdige produkter kan godkendes af Levnedsmiddelstyrelsen.
Efter pasteuriseringen bliver fløden skummet af i centrifugen, og den varme fløde køles af i flødesyrningskarret. Der tilsættes en mælkesyrebakteriekultur, som natten over syrner fløden og giver kærnemælken og smørret dets karakteristiske smag og aroma. Skummetmælken køles også ned. Det sker i et ostekar, og der tilsættes også en mælkesyrebakteriekultur samt osteløbe, der i løbet af natten får skummetmælken til at koagulere.
Den følgende dag – som oftest om søndagen – er der også livlig aktivitet. Når der er nok damp på kedlen, så dampmaskinen kan trække maskinerne rundt, hældes den syrnede fløde over i smørkærnen, som sættes til at køre rundt, indtil smørret er ”kærnet ud”. Herefter kan kærnemælken tappes af, og smørkornene æltes sammen, hvorefter smørret pakkes i pergamentpapir med en tegning af mejeriet, og pakken får et datostempel.
Imens alt dette står på, er der livlig aktivitet ved ostekarret. Den koagulerede skummetmælk skæres ud i små terninger (1x1 cm), der fyldes i osteformene. Her drænes vallen af til næste dag, og ostene ryges på traditionel vis med røgen fra halm og brændenælder.
Sammen med det nykærnede smør sendes ostene til Trønning Brugs, hvorfra det er muligt at købe de friske produkter fra mejeriet, hvor hygiejne og traditionelle produktionsmetoder har været i højsædet.
På første sal på mejeriet kan man se en lille udstilling af gamle mejeribøger, anerkendelsesplaketter for kvalitetsprodukter, osteforme, smørdritler, en gammel lur, som jo har været kvalitetsmærke siden 1900 for danske mejeriprodukter samt en lille hånddrevet centrifuge, der har været brugt på gårdmejeriet.
På mejeriet findes en brochure med tegninger og yderligere beskrivelser.
Oplysninger om mejeriets driftsplan fås i billetsalget og fremgår af Andelslandsbyens aktivitetskalender.
.
);)
);)
);)
);)
);)
);)