I landbosamfundet var familiens overlevelse afhængig, af at
alle familiemedlemmer bidrog til husholdningen. Børn havde tidligt
arbejdsopgaver, der skulle lære dem om det kommende voksenliv.
Skoletjenestens primære undervisningsform er erkendelse
gennem håndgribelighed og fysisk udfoldelse.
Ved at få indsigt i en tid, hvor befolkningen i store træk
var selvforsynende, øges elevernes forståelse for menneskets samspil med
naturen. Dermed kan eleverne spejle deres hverdag i det førindustrielle
samfund, men også få en forståelse for nutidens udviklingslande, hvor
ressourcerne er knappe.
Andelslandsbyen er en fantastisk ramme om gode oplevelser,
hvad enten man vælger et dagsbesøg eller et lejrskoleophold.