DYRENE PÅ STATSHUSMANDSBRUGET
De gamle danske husdyrracer har indtil de seneste år været overset, selvom også de, udgør en bevaringsværdig del af vores kulturarv og dyrearternes mangfoldighed. Faktisk har de gamle husdyr en – ikke uvæsentlig andel i, at Nyvang er her i dag, idet at Borgmester Bent Christiansen i sin tid, havde set en udsendelse i fjernsynet, hvori det fremgik, at vores gamle danske husdyrracer var stærkt truet med udryddelse. Nyvangsgården var efter år i militær tjeneste ledig og meget kort fortalt, endte det altså med etableringen af Nyvang.
Udover den kulturhistoriske forpligtelse er der også produktionsmæssige grunde til at søge de gamle husdyrracer bevaret. De er generelt mindre af størrelse og mere nøjsomme og hårdføre end vore nutidige forædlede racer, som har været genstand for intensivt avlsarbejde for at opnå f.eks. stor kødfylde, æg- eller mælkeydelse.
Det er uundgåeligt at visse værdifulde arveanlæg herved er gået tabt, specielt egenskaber som frugtbarhed eller god foderudnyttelse; men når dette er sagt, er der omtrent lige så mange fordele i de gamle racer, idet at netop deres rene gener, gør det nemmere at lokalisere de gode egenskaber, som der bestemt også er mange af.
Landbrugsmuseerne har i de seneste år gjort en stor indsats for bevaring af vore truede husdyrracer. I mange år har man holdt husdyr i et vist omfang på frilandsmuseerne, men i dag er museerne meget mere bevidste om deres husdyrhold. Husdyrene er nu en lige så vigtig del af museerne som bygninger og redskaber.
Gamle landbrugsbygninger, landbrugsredskaber og husdyr er blevet en meningsfuld helhed – således også i Andelslandsbyen Nyvang.
|
Rød Dansk Malkerace:
Rød Dansk Malkerace stammer fra det oprindelige Økvæg. Økvæget blev bl.a. krydset med Anglerkvæg og var især udbredt på Sjælland, hvor omkring 90% af den samlede kvægbestand var Rød Dansk Malkerace. Racens navn optræder første gang ved landmandsforsamlingen i Svendborg i 1878. Racen blev internationalt kendt i første halvdel af 1900-tallet, og avlsdyr blev eksporteret til mange lande. Desværre blev Rød Dansk Malkerace, i 1960-erne, blandet op med Rødt Amerikansk Malkekvæg i en grad så man kun med nød og næppe havde individer nok til at bevare racen, som i dag kun i enkelte tilfælde ses udenfor museer. På Nyvang har vi valgt Rød Dansk Malkerace, da netop denne race var stærkt dominerende på – ikke bare Holbæk-kanten, men på hele Sjælland. Hele 90% af kvægbestanden på Sjælland var af Rød Dansk Malkerace, hvor det Jydske Kvæg var det foretrukne i Jylland.
|
 |
|
Den Danske Landgås:
Racen, der er middelstor af vækst, findes i to varianter, grå og gråbroget.
Landgæs regnes for nøjsomme, energisk fødesøgende fugle, der i modsætning til ænder er billige at opfodre. Landgåsens væsentligste fortrin er dens evne til at producere ret fedtfattige slagtekroppe. En lille detalje for denne race er, at de ofte har blå øjne. Nogle avlere er endog af den overbevisning, at de skal have blå øjne.
|
 |
|
Den Danske Landand:
Tamænder er ret dyre at fodre på, da de som regel altid skal have tilskud af korn for at kunne trives. Der findes to farvevarianter, en vildtfarvet, der minder om gråanden og en sort/hvidbrystet and, der sandsynligvis har sin farve som arv fra den pommerske and. De er generelt venlige dyr, men svære at få til at yngle. |
 |
|
Dansk Landraceged:
Blandt fem farver er vildtfarvet den mest almindelige. Det er en forholdsvis stor,
meget omgængelig ged, som giver en stor mælkeydelse – mindst 800 kg. pr. år. Nyvang låner gerne et par geder af en seriøse gedeavler og da vi jo har med malkegeder, at gøre malkes der én gang om dagen ca. 2 liter.
|
 |
|
Danske Landhøns:
Landhøns har været kendt i Danmark siden jernalderen. For få årtier siden var de sjældne, udkonkurreret af andre racer, men i dag er landhønen blevet populær blandt hobbyavlere – både den store variant og dværgformen. Den brune landhøne er den mest almindelige. Der er tale om særdeles stærke dyr, som på forunderlig vis er modstandsdygtige overfor mange almindelig forekommende sygdomme hos fjerkræ, så hos denne gamle race er der ingen tegn på indavl med svagheder til følge. Landhønsene findes i forskellige variationer. Der findes en variation kaldes Gumpehøns, hvor hønsene af genetiske årsager ingen hale har. Netop denne høne er nævnt i et af H. C. Andersens eventyr – Det er ganske vist. En anden variation er Luther-hønen, som har meget korte ben, men af uransagelige årsager lægger større æg. Denne høne har ligeledes fået en plads i vor store digters historier, da den boede i hønsegården hos den grimme ælling.
|
 |
|
Den jyske hest.
I Andelslandsbyen dyrkes jorden med jydske heste. Hestene ejes af husmanden og husmandskonen.De jydske heste er lidt for store til Husmandsstedets båse. Derfor er det meget passende at de for de meste går og græsser på marken når de ikke trækker husmandens markredskaber, kører mælk til mejeriet, eller besøgende rundt i Andelslandsbyen.
På egnen omkring Holbæk/Roskilde var Den Jydske Hest megget brugt hos både større og mindre bønder. Hvis man kan tale om en ”Højborg” for denne race på Sjælland, var det netop på disse egne, at Den Jydske Hest nød stor popularitet.
Den Jydske Hest er en dejlig omgængelig race. Racen er avlet målrettet til landbruget og siden tungt træk, hvilket giver sig udslag i en stor, muskuløs og medgørlig hest samtidig med at de er forholdsvis nøjsomme.
Desværre er også dette smukke dyr på listen over udrydningstruede dyreracer i Danmark. Racen tæller ca. 400 registrerede hopper og ca. 25 avlsgodkendte hingste, hvilket gør avlsarbejdet både udfordrende og vanskelig.
I vinterhalvåret bor hestene hos deres ejer, hvor de sikkert nyder en velfortjent ferie.
Før 1920 havde man desuden importeret et stort antal små seje arbejdsheste fra Baltikum, heste som var meget billige i foderforbrug i forhold til arbejdskræfterne. De passede udmærket ind i de små landbrug. De gik under navnet Cementheste. |
|
|
Sortbroget Landracegris:
Den nuværende bestand af sortbrogede svin har formentlig sin oprindelse i lokale sortbrogede svin som stammer, dels fra det gamle danske landsvin, dels fra de engelske racer, der blev importeret i sidste halvdel af forrige århundrede, bl.a. Glouchester Old Spot. Der er kun få sortbrogede svin tilbage. En særegenhed ved de sortbrogede svin er at nogle af dem har en eller to halstitter på halsen. De væsentligste positive avlsmæssige træk er de sortbrogede svins gode frugtbarhed og tilpasningsevne. Verdensrekord for levende-fødte grise var i Korsør, hvor 36 levende grise blev født af en Sortbroget Landrace-so.
|
|
|
Oprindelig Hvid Landracegris
I marts 2009 modtog vi på Nyvang en so af racen oprindelig Hvid Landrace. Der var tale om et seriøst redningsprojekt, idet at denne so tilhører en race, som tæller ca. registrerede 20 søer og ca. 8 orner. Netop denne race har haft essentiel betydning for landbrugseksporten. Gennem 100 års avlsarbejde havde man fået skabt et ekstra ribben, hvilket gjorde at baconsiderne blev længere og indtægterne større – eksporteventyret var en realitet. Vi kan takke denne race for meget af den velfærd, vi nyder i Danmark i dag.
|
|
|
Dansk Landrace Får
På Nyvang har vi et par får af Dansk Landrace Får. De udmærker sig ved en utrolig dejlig uld og et rimelig godt sindelag. I 1600- årene blev der krydset Spansk Merino ind i racen og det er fra denne kant den fine uld kommer. I 1980erne fandt man i en besætning ved Skagen en gruppe dyr, som havde været isoleret fra den øvrige verden i ca. 40 år. Besætningen havde levet i klitterne, hvor den udelukkende havde overlevet på den føde, der fandtes i disse magre egne. Der er tale om virkelig stærke og nøjsomme dyr. Et drægtig Dansk Landrace Får lemmer gerne om foråret og får da gerne ét eller to lam. |
|
);)
);)
);)
);)
);)