Bagning af hvedebrød / boller Siden vikingetiden har den jævne danske befolkning spist rugbrød. Hvedebrød blev kun bagt til højtider. Desuden var bagning i de massive ovne besværligt og skete kun 1-2 gange om måneden. Med brændekomfuret fulgte nye muligheder for at bage hver dag. Rugbrød blev ikke længere bagt på gårdene, men købt hos brødkusken og bageren. Eleverne bager deres eget hvedebrød. Inden klassen ankommer er gærdej sat til hævning. Eleverne former brød, boller, kringler etc., inden det pensles og pyntes med forskellige frø og kerner. Efter hævning bages brødet i brændekomfurets ovn.
Broderi I hjemmet var alt, der havde med tøj at gøre, kvindernes ansvar. Det var derfor vigtigt at få lært håndarbejde i skolen. Pigerne startede tidligt med at lære at strikke, hækle, sy, brodere, reparere og lappe tøj, stoppe strømper osv. Almindelige mennesker fik sjældent nyt tøj, og det meste syede kvinderne selv. Det skulle holde længe. Voksede børn fra tøjet, overtog mindre søskende. Tøjet blev slidt op. Pigerne lærte også kunstfærdige teknikker til broderi, der kunne pynte puder, duge, sengetøj etc. Der var bl.a. tale om hedebosyning, amagersyning, fransk broderi og korsstingssyning. Eleverne prøver korsstingssyning i mindre målestok. En enkelt start er at brodere et bogmærke. På ternet papir lærer eleverne at tegne f.eks. eget navn og overføre det til korssting. Free style er en udmærket start. Eleverne får mulighed for at se gamle håndarbejder. Vi har også bøger med flotte mønstre til.	Bagning af pandekager Pandekager har nok ofte været på menuen de seneste par århundrede. Hurtig og nem mad. I gamle kogebøger findes opskrifter på mere indviklede udgaver. Til gengæld er det sparsomt med opskrifter på pandekager af den mere dagligdags slags. I egnskogebøger kan vi finde udgaver med gær, med bygmel, med flæsk, med æbler etc. Alt godt kunne tilsættes for at mætte sultne munde. Den opskrift på pandekager Skoletjenesten bruger, er den søde dessertpandekage. De er tynde og hæver lidt. Opskriften er med kærnemælk og natron som i Vendsyssel. De fleste elever kan selv bage dem. Måske med lidt hjælp. Pandekagerne bages på brændekomfurets ild eller på sparekomfurerne udenfor. Nydes med honning eller sukker og syltetøj. Tyndskårne æbler, drysset med kanelsukker, er også et forsøg værd. Opskrift på pandekager.
Brændekomfuret De tunge, sorte komfurer i støbejern og pladejern var en opfindelse, som et resultat af jernindustriens udvikling. Med denne udvikling fulgte også ændringer i danskernes kostvaner. Brændekomfuret gjorde det muligt at bage ofte og i mindre portioner. Småkager og andet fint bagværk så dagens lys. Flæskesteg med sprød svær blev festmad for alle. Skoletjenesten har et fritstående brændekomfur med ringe, bageovn og vandgryde. Her bager vi brød, laver mad og bager pandekager. Elevernes får tit opgaven at tænde op i komfuret. Med lidt vejledning lægges aviser, briketter, kvas og brænde ind i brændkammeret, hvorefter der tændes ild med tændstikker. Eleverne kan også være med til at passe komfuret med brændsel.
	Brændsel Før oliefyret og centralvarmen måtte der arbejdes for varmen. Træet skulle sankes eller fældes i skoven, saves op og hugges til, så det kunne komme i de ofte små kakkelovne og brændekomfurer. Uden godt brændsel var der hverken opvarmning, varm mad eller varmt vand. Vi sanker brænde i vores egen lille skov, saver det op på bukke to og to med gamle skovsave og flækker det på huggeblokken. Der skal også laves briketter på den gamle briketpresse, hvor savsmuld, komøg, blade og gamle aviser forvandles til dejlig varme.
Smedning I begyndelsen af 1900-tallet var landsbyen helt afhængig af smeden, der endnu fremstillede håndlavede hestesko, søm, beslag og andet husmanden havde brug for i det daglige. Efterhånden blev produkterne fabriksfremstillede, men langt op i tiden var der brug for en smed til at vedligeholde og tilpasse de jerngenstande, indusrrialiseringen frembragte. Eleverne smeder små genstande i hold.
	Den Sorte Skole Skoleundervisningen i tidligere generationer var sjældent en positiv oplevelse. Med brug af udenadslære, terperi, hård disciplin og korporlige straffe for forseelser, fik eftertiden til at bruge betegnelsen ”Den sorte skole”. Eleverne stiller op to og to i en lang række foran skolen. Overlæreren tager imod dem og instruerer eleverne i, at piger nejer og drengene bukker. Eleverne skal være helt stille og må kun sige noget, hvis de rækker hånden op, og læreren spørger dem. De skal også huske at rejse sig op, hvis de bliver hørt, eller andre voksne kommer ind i skolestuen. Er man uartig, kan man blive stillet i skammekrogen.
Gamle lege Det er svært at finde ud af, hvor gamle lege er. Det er ikke tit, man skriver regler til lege ned – man leger bare. Gamle lege kræver ikke meget udstyr, da børn ofte måtte klare sig med det, de kunne finde i naturen. Vi spiller Pind, Stangbrydning, Skorsten, Tovtrækning, Pudekamp, Æggeløb og Sækkeløb.
	Håndarbejde B lev et obligatorisk fag i folkeskolen i 1899. Faget skulle lære pigerne flid, præcision, renlighed og tålmodighed. Formålet var, at de lærte at sy og reparere en families tøj. Pigerne lærte kunstfærdige former for broderier og andre teknikker. De fleste piger samlede udstyr til deres bryllup. Mange af disse tekstiler eksisterer endnu i form af bl.a. sengetøj og duge. Eleverne syr på gamle symaskiner med håndsving. De kan sy lavendelposer med kulørte bånd. Af andre muligheder er der dukker, tøjdyr og bolde med fyld. Kreative ideer udvikler vi sammen.
Kogning/bagning af kommenskringler Der er mange gamle traditioner omkring kommenskringler eller fastekringler. Ofte blev de tørret efter bagningen og kunne dermed holde sig længe. På Bornholm findes en opskrift, hvor kommenskringler indgår i fyldet til julegåsen. Almindelig skik var også, at Mikkelsdag (29. sept.) skulle der serveres kommenskringler. Kommenskringler laves af almindelig gærdej. Kringler formes for derefter at koges kort tid i letsaltet vand, inden de sættes på plade, pensles og drysses med kommen. Herefter bages de i komfurovnen. Kringlerne bliver sprøde og lette. Opskrift på kommenskringler	Korn, kværn og valsemølle D e mange møller, der stadig ses overalt i landet, vidner om det besværlige arbejde : at forvandle korn til mel. Kornet skulle transporteres til møllen, og mølleren tog sin betaling for arbejdet. På mange gårde havde folk også mindre kornkværne, hvor de selv malede deres korn. Et stort og tidskrævende arbejde før det livsvigtige brød kunne bages. Med tiden overtog industrielle møller forarbejdningen af kornet. Mel og gryn blev en vare i den lokale brugsforening. Vi kan opleve høst af korn (august) med en selvbinder, der trækkes af heste. Herefter står kornet i neg på marken for at tørre og eftermodne. Eleverne kan tærske korn med plejl eller med stokke. Kornet males i kværn til mel. I en valsemølle kan eleverne lave havregryn. Vi kan også fortælle om de 4 almindelige kornarter og deres anvendelse.     Pompon Pomponer eller kvaste til f.eks. den strikkede hue eller hjemmeskoene, er en næsten glemt teknik. Ingen tvivl om, at også pomponer var hjemmelavede. Ingen ting blev købt, når man nu kunne selv. Eleverne starter med at klippe to runde papskiver med hul i midten. Herom vikles et tykt lag uldent garn. Endelig klippes garnet op i kanten, papskiverne trækkes lidt fra hinanden, og en solid tråd binder garnet sammen. Endelig kan pappet fjernes, og pomponen er færdig.
	Rebslagning Rebslagning er et meget gammelt håndværk, men samtidig har det været husflid for bønder, fiskere og søfolk. Rebslagernes vigtigste materiale var hamp, som de spandt til reb. Noget af det sidste rebslagning har været på gårdene. Høstbindegarnet til neg og halm blev skåret af og samlet i bundter. Disse ender blev igen bundet i lange garn, der kunne slås til reb. Industrien har nu overtaget al produktion af tovværk og med syntetiske fibre. Eleverne deltager i opsætningen af reberbanen. Høstbindegarn i lange baner sættes på kroge og føres til en slæde. Herefter snos garnet 4-500 omgange på et drejehåndtag. Når den rigtige spænding er opnået, kan rebet slås ved hjælp af en top. Eleverne bruger tovværket til sjippetov og forskellige lege.
Smørknive På landet var husfliden afgørende for, at de små husmandssteder kunne fungere. Man fremstillede selv så meget så muligt med forhåndenværende materialer, for at holde sig så selvforsynende så muligt. Ingen kunne tillade sig at sidde med hænderne i skødet om aftenen – heller ikke børnene. Vi fremstiller smørknive af træskabeloner, der slibes til med sandpapir. Selvom teknikken er noget moderne, er glæden ved at fremstille sine egne redskaber den samme.
	Smørkærning i stampekærne Stampekærnen er lavet af stave i træ med metalbånd til at holde dem sammen. Den er fremstillet af en bødker. Det er ikke en nyere opfindelse, hvad gamle kirkemalerier fortæller os. Andelsbevægelsen satte skub i moderne og effektiv mejeridrift, hvor dampdrevne smørkærner kunne rumme mange liter fløde til fremstilling af smør. Det lille husmandssted med 1-2 køer nøjedes sikkert længe med stampekærnen. Eleverne hælder fløde i stampekærnen, hvorefter der skal arbejdes ihærdigt. Efter en tid samler smørret sig i bunden. Kærnemælken sies fra og smørret æltes med lidt salt. Det nykærnede smør kan spises til nybagt brød eller til kommenskringler.
Sparekomfuret Sparekomfurer kaldes også kabysovne, da de også har været anvendt på skibe. Komfuret er lille og uden bageovn eller vandgryde. Der er oftest kun en låge og et sæt ringe. Den lille dimension gør sparekomfuret økonomisk i brug. De vandt stor udbredelse under 2. verdenskrig, hvor der var mangel på brændsel. De er desuden blevet brugt i kolonihaver og sommerhuse. Skoletjenesten har to sparekomfurer, der tit bruges om sommeren. Komfurerne har ikke en stationær plads med muret skorsten, men er med løse røgrør. De kan derfor kun bruges udendørs. Sparekomfurerne er ideelle til bagning af pandekager.
	Storvask Vask af tøj i ældre tid var hårdt fysisk arbejde uden mange hjælpemidler. Over flere dage foregik storvasken. Tøjet blev sat i blød i store kar, brændsel gjort klar, før optænding i gruekedlen tidligt næste morgen. Storvask krævede varmt vand. Alt tøjet skulle gennem hænder flere gange, koges, skrubbes på vaskebræt, skylles i flere hold koldt vand og vrides, før det kunne hænges til tørre. Herefter skulle noget af tøjet stives, stryges eller rulles. En stor husholdning kunne få hjælp af en vaskekone, der på den måde tjente lidt penge. Eleverne prøver at vaske tøj i en vaskevugge, bruge et vaskebræt, skylle tøjet i koldt vand, før det vrides og hænges til tørre på tøjsnoren. Vandet hentes i spande, måske med et åg på skulderen. Jævnligt skiftes skyllevandet i zinkbaljerne. Der er meget manuelt og fysisk arbejde for eleverne.
Tinsoldater Man har til alle tider forsøgt at gengive soldater i miniatureform, og gennem tiden har man eksperimenteret med et væld af materialer som bly, ler, keramik, porcelæn, glas, aluminium og endda sæbe! Fra omkring 1. Verdenskrig var de fleste overklassehjem udstyret med en æske tinsoldater, der enten var færdigkøbt eller hjemmestøbt. Vi smelter tin og støber i gummiforme. Herefter begynder det virkelige arbejde, når hver soldat skal klippes, files, pudses og måske males i flotte, historiske uniformer. Det er et arbejde, der byder på fordybelse og dyb koncentration.	Stengærde     Mennesket har formentligt altid brugt stengærde til at indhegne deres dyr, og efter Fredskovsforordningen af 1805 kom der ekstra gang i byggeriet, fordi de danske skove skulle indhegnes.   Vi bygger på et stengærde omkring vores lille skov, så vi en dag kan få svin på olden. Det er hård arbejde, der kræver en vis teknik.