Vintersjov for hele familien

Mandag d. 15. til fredag d. 19. februar (uge 7)

 

 

Kom og bliv sysselsat som i forrige århundrede.

For tredje gang slår Andelslandsbyen Nyvang portene op for vinteren. I børnenes vinterferie i uge 7 er der rig mulighed for at afprøve sine færdigheder ud i de gammeldags sysler, som børn og voksne beskæftigede sig med i de lange vintermåneder, i en tid uden TV, Internet og mobiltelefoner. At sysle betyder at man sad med håndarbejde, småreparationer, læder og træarbejder, og også børnene var fra tidlig alder sysselsat med det, de formåede. Legetøjet var som regel hjemmelavet og alle forhåndenværende materialer så som papir, grene, blade, garn og stofrester blev fantasifuldt brugt.

Madam Blå er åben hvor der kan købes lune lette retter og varme drikke.

Alle vores huse, butikker og faste udstillinger er åbne. Smedie og skovhus kører for fuld damp og vores mange frivillige er klar til at berette om gamle dage, mens de viser det gamle håndsværk for vores gæster.
 

På Husmandsstedet brygger husmandskonen øl anno 1930

 

På husmandsstedet vil der blive brygget øl i gruekedelen i bryggerset – som navnet nok antyder det, var bryggerset netop det rum i huset, hvor dette vigtige hverv blev udført. En hver god kone bryggede før i tiden familiens øl. Den gode øl fra første brygning blev hengemt til høstgildet senere på året. Øllet fra anden brygning drak man, når der ved gæstebud, hvor det lidt tarveligere øl fra tredje brygning var hverdagsøl. Ved industrialiseringen blev dyden dog mere og mere overtaget af ”købeøl” fra bryggerier som Carlsberg.

Vi tager dog udfordringen op i vinterferien, men forventer ikke, at Carlsberg vil blive udkonkurreret.

 

Der vil desuden blive fremstillet mjød, som gennem tiderne er blevet betragtet som et udmærket nydelses- og lægemiddel. Mjød er godt mod rygproblemer, nyrelidelser, gigt og blev generelt anset for at være lidt af et livseleksir. Mange steder blandede man vin, snaps eller andet alkohol sammen med mjøden og der findes flere egnsdrikke af den slags. I vinterferien brygger vi mjød på gammeldags maner på husmandsstedet.

 

I køkkenet bliver der serveret en lille smagsprøve på en række forskellige vinterretter. Der vil være én ret om dagen, hvor man eksempeltvis kan smage kaninsteg om tirsdagen og fasansuppe om torsdagen.  I stuerne vil der blive syslet med vinterens reparationer.   

 

Program

 

Hele ugen

Sted

Aktivitet

Mandag til fredag

Kl. 10 - 15

Café Madam Blå

Kartoffeltryk og leg med perler 

Sandby Forsamlingshus

Gækkebreve og gækkevers med pen og blæk

Skoletjenesten

Løvsav, baldyring og filtning

Gammeldags fingerkort

Metalværkstedet

Tinsoldater

Husmandsstedet

Husmandskonen brygger øl.

Vintersysler ude og inde

Trønninge Brugs

Vintermad på komfuret –

kom og få smagsprøver