Kortspillauget
Her er beskrivelse af kortspillauget i Andelslandsbyen.
Dette er første forsøg på at vise, hvad folk brugte deres fritid på i den periode, som Andelslandsbyen beskriver.
Lauget består fra start 26. april 2011 af L`HOMBREKLUBBEN, som har til huse i Trønninge Brugsforening i dagligstuen.
Vi er en flok spilleglade l`hombre – spillere, som mødes hver onsdag (senere også i weekenden), med følgende formål:
-
at formidle viden om det ædle kortspil l´hombre
-
at skue 100 år tilbage til Andelstiden/1870 – 1950 for at konstatere een af den tids sociale sysler: kortspil på tværs af de sociale lag i samfundet.
-
at fornøje Nyvangs besøgende med muntre historier, der knytter sig til l`hombre
-
at spille en god l`hombre
Vi spiller efter de regler, der er gældende for spil i Dansk L`hombre Union, med mulighed for udvide meldingerne med forskellige “narrestreger”, hvis der er ønsker og enighed om det spillerne imellem.
Kom og kik på, eller allerbedst...... spil med, og hvis du er uøvet, så laver vi undervisning efter aftale her på stedet. Mange af vore gæster i Nyvang husker godtnok, at der i deres hjem blev spillet l`hombre, men..... ”Er det ikke svært at lære......" ” Jo det er svært, for vi har ikke lært det endnu efter mange år” - MEN DET ER ET UDFORDRENDE SPIL, og ikke to spil er ens.
Velkommen i L`hombreklubben.
For yderligere information kontakt vagtplanlægger Hans Kristian Stadelund tlf. 30570815 eller mail hkstadelund@hotmail.com“