Magasinlaug

 

madam blå
 
Magasinet på Nyvang, er det sted, hvor indleverede effekter af enhver art inden for tidsrammen 1870-1960 opbevares for eftertiden, og bruges hen ad vejen også til møblering af nye tiltag. Indleverede bøger og tekstiler videregives til Nyvangs tekstillaug og til vores bibliotek til vurdering.
Til at varetage registrering af effekterne og til at vedligeholde tingene og sortere og kassere, er vi et magasin laug, der består bl.a. af ældre håndværkere, der kender til de gamle restaureringsmetoder. 
På Nyvang har vi ikke museal forpligtelse til registrering, som andre musseer har, for så kan vi ikke arbejde med tingene, og det er jo alfa og omega for Andelslandsbyen at kunne, da vi jo er et levende formidlingscenter. Dermed er det ikke ensbetydende med at vi ikke passer på effekterne, det gør vi! Men der sker løbende en nedslidning grundet brug. Vi har den holdning, at de indleverede genstande ikke vil blive videresolgt, men kasseres ved nedslidning.
Lauget har vide beføjelser til at sige ja eller nej til donationerne, men det er jo også os der ved hvad vi har på lager, og i hvad stand tingene er i. Der er en del genstande vi konsekvent må sige nej tak til, et eksempel er symaskiner. Vi er altid glade for henvendelser, men til tider er det nødvendigt med et nej, og så kan vi jo kun håbe på, at vedkommende alligevel henvender sig en anden gang.
For yderligere information, kontakt laugsformand Klaus Brigsted på tlf. 61 60 64 17.